Forvirret mand foran vejskilt med valget mellem at indhente data nu eller senere

Sådan beriger du din kundedata fra start – og undgår datatab

Forestil dig dette scenarie

En virksomhed har over 70.000 e-mail-subscribers. De har gennem kampagner, konkurrencer og tilmeldinger opbygget en solid database. Et år senere opstår idéen: De vil gerne opsætte et fødselsdags-flow.

Problemet?

De har aldrig indsamlet fødselsdatoer og her støder mange på en klassisk udfordring: De vil gerne personalisere kommunikationen – men mangler de grundlæggende data. Derfor er berigelse af kundedata noget, du skal tænke ind fra begyndelsen.

Hvorfor databerigelse skal tænkes ind fra begyndelsen

Det kan virke oplagt at holde tilmeldingsformularer korte for at øge konverteringen. Men konsekvensen er ofte, at du mangler data til at skabe målrettet kommunikation senere.
Stamdata vs. adfærdsdata – hvad skal du fokusere på?

  • Stamdata:
    Navn, postnummer, fødselsdato, køn osv. – data du aktivt skal indsamle.

  • Adfærdsdata: Klik, åbninger, køb, besøgte sider – data der opsamles automatisk.

Stamdata kommer ikke af sig selv…

og uden dem bliver det svært at personalisere din marketing.
Faldgruben: Når ønsket om personalisering møder virkeligheden
Virksomheder vil gerne lave fødselsdagsflows, geografiske tilbud og demografiske nyhedsbreve – men opdager for sent, at de mangler de nødvendige datafelter.

Udfordringen ved at mangle stamdata

Når du først har tusindvis af kontakter uden de data, du har brug for, bliver det en tung opgave at indsamle dem efterfølgende.

“Opdater dine præferencer” virker sjældent

Selvom det lyder elegant at lade brugerne opdatere deres oplysninger via et link i nyhedsbrevet, sker det sjældent i praksis. Folk prioriterer det ikke – uanset intentionerne.

Indsamling på bagkant er ofte en blindgyde

Det er nemt at tilføje nye felter fremadrettet – men det hjælper kun i forhold til nye kontakter. Har du allerede en stor database uden disse felter, bliver det både svært og dyrt at indhente dem senere.

3 effektive metoder til at berige din eksisterende database

1. Brug conditional content til at indsamle data

Flere e-mail-platforme lader dig vise indhold baseret på modtagerens stamdata. Fx:
“Vi vil gerne fejre dig – vil du dele din fødselsdag med os?”
Men det virker kun, hvis der er et tydeligt incitament – fx en gave eller rabat.

2. Brug gamification og giv tydelig værdi

Folk afgiver kun deres data, hvis de forstår, hvad de får ud af det.
Eksempel: Vi lavede en digital adventskalender for en kunde, hvor fødselsdato var et krav for deltagelse.
Resultat? Tusindvis af frivillige indsendelser – fordi præmierne og budskabet var attraktive.
“Data skal føles som en fair byttehandel.”

3. Indsaml lidt ad gangen – med “what’s in it for me?”

Stil kun ét spørgsmål ad gangen – og vær helt klar i kommunikationen. Fx:

  • “Fortæl os dit postnummer og deltag i konkurrencen om X.”

  • “Del din fødselsdag og få en gave fra os.”

  • “Er du sommertype eller vintermenneske? (Og fortæl os din alder 😄)”

Du får sjældent en ny chance – tænk databerigelse strategisk

Stamdata som fødselsdato og postnummer kræver planlægning, timing og klar værdi for modtageren. Hvis du ikke indsamler dem fra start, risikerer du at miste muligheden for altid.

Databerigelse som fundament for personalisering og automation
I en tid hvor personalisering, segmentering og automation er afgørende for resultater, er dit datagrundlag vigtigere end nogensinde.
Læs også: Marketing automation FAQ

Just MAs tilgang: Få værdi ud af de data, du allerede har

Jeg hjælper virksomheder med at forstå, udnytte og berige deres data, så de får langt mere ud af det setup, de allerede har. Data du ikke indsamler tidligt, kan hurtigt blive data du aldrig får.

Klar til at arbejde mere strategisk med jeres data?

Jeg hjælper virksomheder med at finde potentialet i deres eksisterende CRM og planlægge fremtidens databerigelse. Vi tager gerne en uforpligtende snak om hvor I står, og hvad næste skridt kan være.

Book en uforpligtende snak

Lad os starte med en uforpligtende snak

Vi er altid interesserede i at høre dine ønsker, og Tom er altid klar til en uforpligtende snak om din vision.