
Har I en stor e-mail-liste eller en aktiv e-mail-liste? 🤔
I en digital verden, hvor e-mail stadig er en af de mest effektive kanaler for marketing, er der én fejl, vi ofte ser hos virksomheder: Fokus på størrelsen af e-mail-listen frem for kvaliteten af engagementet.
Hos Just MA oplever vi gang på gang, at virksomheder måler succes ud fra antallet af kontakter fremfor deres faktiske aktivitet. Men hvad betyder det egentlig for jeres e-mail-marketing?
Problemet med en passiv e-mail-liste
Når størstedelen af din e-mail-database er inaktiv, påvirker det meget mere end blot din åbningsrate. E-mail-udbydere som Gmail og Outlook overvåger engagementet i dine mails – hvis en stor del af dine modtagere ikke åbner eller klikker, kan dine mails i stigende grad blive markeret som irrelevante. I værste fald lander de direkte i spamfiltret.
“60% af databasen har ikke klikket i en e-mail de seneste 12 måneder”
De skjulte konsekvenser ved en uengageret e-mail-liste
- Forvrængede målinger – Når halvdelen af din database ikke reagerer, får du et misvisende billede af, hvad der virker. Du risikerer at optimere ud fra forkerte data.
- Økonomiske konsekvenser – Mange e-mailplatforme opkræver betaling baseret på antallet af kontakter, uanset om de er aktive eller ej. Det betyder, at du betaler for at sende mails til folk, der aldrig åbner dem.
- Øget risiko for spamklager – En modtager, der ikke har åbnet dine mails i flere år, kan pludselig opfatte din kommunikation som spam, hvis du sender igen. Dette kan skade din afsenderscore og leveringsrate.
“Alle vores salg via e-mail genereres af de aktive 10% af databasen, men vi må ikke slette de inaktive.”
Fokusér på kvalitet over kvantitet i 2025
Det er tid til at stoppe med at samle på “døde” e-mailadresser og i stedet fokusere på de kontakter, der faktisk engagerer sig.
Derfor er vores anbefaling:
- Segmentere og genaktivere inaktive kontakter – men kun hvis de viser tegn på liv.
- Fjerne eller arkivere de helt døde leads – det styrker din leveringsrate og sparer penge.
- Skræddersy din e-mail-strategi – sørg for, at dine budskaber er relevante for modtagerne.