Visit Vesterhavet

Èt system, der samler oplysninger på tværs af organisationen

Præsentation:

Visit Vesterhavet er en del af det landsdækkende destinationssamarbejde, og det er Danmarks største turistdestination. Deres opgave er at fremme turismen i området, som består af Ringkøbing-Skjern og Varde kommune. Visit Vesterhavet har derfor et tæt samarbejde med kommunerne omkring udviklingsprojekter og samarbejder. Derudover håndterer de et partner- og medlemsprogram for lokale virksomheder, som støtter op omkring initiativer der øger turismen. 

Selve Visit Vesterhavet har til huse i Hvide Sande, hvor kontoret består af en blanding af projektledere, salgs- og marketingsmedarbejdere og selvfølgelig administration. Vi har bedt Kent Jensen, digital marketing specialist hos Visit Vesterhavet om at fortælle om samarbejdet.

Opgaven

Da Kent blev ansat hos Visit Vesterhavet i februar 2022, var det med en mission om at styrke deres digitale markedsføring via mail kampagner. Kent begyndte derfor at researche på forskellige systemer, og midt i denne proces ringede telefonen. Det var Tom fra Just MA, som gerne ville præsentere et system for virksomheden, som kunne håndtere deres e-mail marketing. 

Tom tog til vestjylland, og her præsenterede han ActiveCampaign, som både indeholder et avanceret mailsystem og et CRM system. 

“E–mail systemet vidste vi godt, at vi skulle have, men da Tom viste os hvor meget man kunne få ud af at kombinere den del med CRM, var vi hurtigt solgte”, fortæller Kent. 

Selvom det egentlig bare skulle have været en mailssystem, tog begejstringen for ActiveCampaign hurtigt fart. Opgaven blev derfor at hjælpe Visit Vesterhavet med at implementere ActiveCampaign som et marketing automation system og et CRM system til brug for hele virksomheden. 

Løsningen

Hos Just MA er vi store fortalere for workshops, der giver alle relevante medarbejdere et fælles udgangspunkt for at bruge et nyt system. Det var også opskriften hos Visit Vesterhavet, hvor det blev til hele 3 workshops.

Indledningsvist handlede workshopsene om de muligheder, ActiveCampaign kunne tilbyde, så alle fik et indblik i, hvad der kan bygges i systemet. Senere blev det mere konkret, så medarbejderne fik hands on oplæring i at bruge systemet. 

Kent fortæller, at workshopsene var med til at kickstarte deres brug af systemet. “Tom kom med energien og begejstringen, og den smitter altså” Det var derfor ikke op til Kent selv at motivere sine kollegaer for at bruge systemet. Den motivation kom af sig selv, efterhånden som det gik op for kollegerne, hvor meget systemet kunne bruges til. Med Kent som lokal tovholder og ambassadør for systemet, var der god grobund for at lade ActiveCampaign sprede sig i organisationen. Det er nemlig vigtig at have en lokal projektleder i organisationen, der kan sætte nye processer ind i systemet, efterhånden som ideerne opstår. I dag er det ikke kun e-mail flows, der bliver trigget via ActiveCampaign. Det er også interne påmindelser, som flyver rundt i systemet. 

Resultatet

I dag er ActiveCampaign et grundlæggende værktøj for alle i Visit Vesterhavet. Kent fortæller “Fordi ActiveCampaign kan så meget, arbejder vi løbende med at optimere flowet mellem vores salgsafdeling, marketingmedarbejdere og projektlederne. Det kan vi gøre, fordi vi har adgang til de samme oplysninger. Det har optimeret en række interne processer, og vi sparer tid på deling af oplysninger, fordi alle relevante informationer er samlet ét sted”. 

Udtalelse

Tom er en energibombe, der får hele holdet med. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Tom fra Just MA. Han er en energibombe, der får hele holdet med. Derudover er han er proaktiv: han kaster ideerne op og hjælper os til at blive bedre. Det har også været fedt, at han selv kan tage arbejdshandskerne på og ikke er for fin til at sætte en automation op. Hans erfaringer fra netop vores branche – kombineret med en stærk struktureret køreplan fra start til slut – har virkelig gjort samarbejdet effektivt. Og ja, kald os bare gammeldags – Men Tom har været god til at komme til os rent fysisk. Jeg sætter virkelig pris på, og respekterer, når der kommer en ydmyg specialist helt til Hvide Sande, som er både løsningsorienteret og professionel i sin tilgang fra start til slut. Jeg kan på det varmeste anbefale Tom og Just MA.”

Kent Jensen, Digital Marketing Specialist hos Visit Vesterhavet

Lad os starte med en uforpligtende snak

Vi er altid interesserede i at høre dine ønsker, og Tom er altid klar til en uforpligtende snak.

Ring til Tom på +45 51 78 07 07 eller send en mail på info@just-ma.dk.