One2Feed

Fra høje markedsføringsomkostninger til selvstyret

Præsentation

One2feed er et familieejet firma, beliggende i Silkeborg. De er specialiserede i at udvikle og sælge fodermaskiner, primært til bedrifter med malkekøer og kødkvæg. Firmaet har rødder i dansk landbrug, hvor udvikling, effektivitet og kvalitet altid har gjort, at Danmark har yderst moderne mælkeproduktioner. På kontoret sidder blot 5 mand, som har mange ”kasketter” på hver især. Der skal både udvikles og sælges løsninger til landbrug i Danmark og ude i verden.

Opgaven

Hos One2feed sidder Jesper Scriver med meget forskelligartede opgaver, og han er blandt andet ansvarlig for firmaets markedsføringsindsats. Firmaet havde tidligere et bureau tilknyttet, men omkostningerne til markedsføring var høje. Det ønskede Jesper at ændre på, og han tog derfor fat i Just MA, for at få strømlinet deres online markedsføring og reducere omkostningerne. Opgaven for Just MA var at få sat tingene i system og klæde Jesper på til fremadrettet selv at kunne løse de fleste opgaver, som skal række ud til mange lande, og på mange forskellige sprog.

Løsningen

I One2feeds tilfælde blev der strikket en fleksibel løsning sammen. En løsning, som kunne dække behovet for online marketing i de mange lande, som de sælger fodermaskiner til. Tidligere brugte One2feed to forskellige marketingsystemer, og det fik Just MA reduceret, så der nu kun bruges ActiveCampaign. Der blev holdt et par workshops, hvor Just MA klædte Jesper på til at drive markedsføringen på egen hånd – og med nogle efterfølgende teams møder, var Jesper klar til selv at styre indsatsen.

På nyhedsbrevsfronten blev Jesper sidemandsoplært i selv, at opsætte nyhedsbreve og sende dem afsted på flere sprog til en lang række lande. Oversættelsen foregår ved hjælp af Chat GPT, og det betyder, at et nyt sprog ikke længere er en barriere for, om One2feed går ind på et nyt marked.

Resultatet

Selvom One2feed stadig bruger et bureau til Facebook-annoncering, har Jesper nu overtaget styringen af størstedelen af firmaets online marketing. Han udarbejder og distribuerer nyhedsbreve, der når ud til et flersproget publikum, og han håndterer online markedsføring, der appellerer til potentielle kunder verden over. Den mest markante ændring er den betydelige reduktion i det månedlige markedsføringsbudget.

Udtalelse

”Samarbejdet med Tom hos Just MA har været lærerigt. Der er altid god stemning, når Tom er med ind over. Han er meget energisk, idérig – og så ser han opgaverne med kommercielle øjne, hvilket er en stor hjælp til vores branche generelt. Projekterne er afsluttede, men vi kontakter fortsat Tom, når der opstår behov for support”

Jesper Scriver, Sales and Support hos One2Feed

Lad os starte med en uforpligtende snak

Vi er altid interesserede i at høre dine ønsker, og Tom er altid klar til en uforpligtende snak.

Ring til Tom på +45 51 78 07 07 eller send en mail på info@just-ma.dk.